Der er visse ting, man bare ikke diskuterer med sine nærmeste.
Overvejer du f.eks. skilsmisse, er det nok ikke ligefrem din partner, du først vender dine tanker med....
Som life coach kan jeg ikke bare tilbyde dig kvalificeret sparring, men også coaching på de ting, du savner afklaring omkring i forbindelse med en stor og vigtig beslutning som en skilsmisse jo er.
En skilsmisse har altid konsekvenser for andre end én selv - især hvis der er børn med i spillet - og det er derfor et skridt, der bør overvejes nøje.
Det er ikke bare før, men også efter en skilsmisse at man kan have behov for hjælp og støtte til at få styr på de mange - ofte modsatrettede følelser - man sidder tilbage med efter at have taget en sådan livsændrende beslutning. Mange sidder tilbage med en følelse af nederlag eller skyldfølelse - især hvis der er børn involveret - og det kan være hårde følelser at bokse med alene. Derfor kan det være en god idé at tale med en coach, som kan se tingene udefra og kan hjælpe med at få perspektiv på alle følelserne.
Kan du ikke lige overskue at tage til en coach, så kan du jo starte med en times telefoncoaching - det er billigt og nemt - og så kan du altid beslutte om det er noget du har lyst til at fortsætte med.
Telefoncoaching, 60 min. 400 kr.
Coaching, 1 time 450 kr.
Coaching/hypnoterapi, 1,5 timer 600 kr.
Coaching/hypnoterapi, 2 timer 700 kr.
"Jeg har valgt at gå igennem en skilsmisse. Det er trist og følelsmæssigt meget hårdt. Jeg har benyttet mig godt af Lise-Lotte som coach og fortrolig.
I de situationer, hvor jeg ikke kunne gennemskue noget som helst, blev jeg vejledt og kom på rette vej igen. Når det har været allerværst, når alt bare var en stor pærevælling af følelser og situationer der var blandet sammen, fik jeg hjælp til at se tingene i små bidder, så de blev overskuelige igen. Jeg har ikke fortrudt en eneste gang, at jeg har været hos Lise-Lotte og fået hjælp - og jeg var ikke nået så langt uden Lise-Lotte. Mange tak!"
Anke B.
DET BEDSTE JEG HAR GJORT FOR MIG SELV LÆNGE
“I forbindelse med min skilsmisse var coaching hos Lise-Lotte det bedste jeg havde gjort for mig selv i lang, lang tid. Jeg blev mødt med forståelse, lyttet til helt uden fordomme, og gennem vores snakke har jeg fået større klarhed over det kaos af følelser og forvirring, som ramte mig efter skilsmissen. Jeg har fået hjælp til at se tingene fra nye vinkler, så jeg bedre kan forstå mig selv, og jeg har fået redskaber til håndtere hverdagens følelser og udfordringer – og ikke mindst til at fokusere på det vigtige. En kæmpestor hjælp i en svær tid, men også en rigtig god ballast fremover ;)”
Pia A.
CVR nr.: 40045392
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes